Smerter, men 112 ugers ventetid…
Meditation mod smerter? Tager du gas på mig?
Ja ok… helt sikkert! Vejrtrækning vil gøre en stor forskel i mit liv….
Næh du, – meditation er for yogier, hippier og andre mere eller mindre outrerede mennesker, ikke noget for mig!
Nogenlunde sådan havde min holdning nok været, såfremt jeg i senvinteren 2006 havde fået at vide, hvad det kommende halve år ville byde på.
Forhistorien.
Gennem 9 år var jeg blevet opereret i alt 8 gange i underlivet for sygdommen endometriose. Nu kunne lægerne ikke gøre mere, jeg var gået over i en kronisk smertetilstand og indtog medicin i morfin-spektret.
Men jeg var op imod en ventetid på 112 uger, altså mere end 2 år, før jeg kunne komme på smerteklinik*.
Jeg mente, at der måtte findes andre metoder, som kunne bruges på smerteproblematikken. Jeg vidste, den stærke medicin var uholdbar i det lange løb, og i hvert fald ville et kontinuerligt behov derfor totalt udelukke, at jeg kunne komme tilbage til jobbet som flyveleder.
Værktøjer.
I min vedholdende søgning efter metoder til smertelindring, endte jeg i den modsatte ende af landet, 4 timers togrejse væk, i Aalborg hos smertepsykolog, ph.d Mette Kold.
Mette fortalte, at hun havde en ’værktøjskasse’, som vi sammen kunne kigge i og finde frem til hvilke teknikker, der ville være mest virksomme for mig.
– På én og samme tid befriende simpelt, trods det imaginære. Men jeg kunne forholde mig til de konstruerede billeder, jeg dannede på nethinden af både skruetrækker, svensknøgle og hammer; – selvfølgelig ville Mette da ligge inde med værktøj, jeg kunne bruge.
Søvn en udfordring.
Søvnkvaliteten var et meget stort problem for mig, og næsten uanset hvor mange timer, jeg forsøgte at sove hver nat, følte jeg mig træt og udkørt nærmest allerede fra morgenstunden.
Ved den første samtale med Mette fik jeg udleveret en CD med besked om at lytte til den hver aften, når jeg skulle sove. Jeg fik også afprøvet nogle af Mettes ’værktøjer’, uden egentlig at begribe, hvad det nærmere gik ud på. – Det var et eller andet med vejrtrækningen.
Jeg husker ret tydeligt, jeg var en kende skuffet over at være rejst så langt, og så bare få en CD stukket i hånden.
Efter nogle uger med lytning til CD’en, begyndte min søvn at ændre sig. Langsomt kom der en anden kvalitet over søvnen, og den samlede søvnmængde blev forøget i løbet af månederne, der kom.
Resultaterne begynder at indfinde sig.
Gennem et halvt års tid tog jeg hver anden uge togturen til Aalborg.
Sammen ledte Mette og jeg videre i ’værktøjskassen’. Jeg lærte teknikker, hvoraf jeg fandt nogle vældig gode og hjælpsomme mod smerterne, andre af teknikkerne gav mig ikke så meget, nogle ganske få var helt ubrugelige.
Den vifte af teknikker jeg over måneder havde fået indarbejdet og hyppigt brugte, viste sig så effektive mod smerteoplevelsen, at jeg efterhånden kunne klare mig med almindelig håndkøbsmedicin.
Efter fem – seks måneders træning af teknikker, formåede jeg atter at blive medicinsk godkendt til jobbet som flyveleder. Det var der reelt ikke mange, der havde troet muligt. Snarere frygtede adskillige, at jeg ville ende med blive førtidspensioneret på grund af mine smerter.
Først da var jeg klar til at lære at meditere.
Jeg begyndte på arbejde igen, og efter yderligere nogle måneder spurgte jeg Mette, om hun kunne lære mig at meditere.
Mette kiggede med forbløffelse på mig og svarede spontant: ’Jamen, det er jo det, du allerede gør!’
Jeg fattede ikke, at jeg faktisk mediterede.
Og jeg havde slet ikke forstået, at det var dét, som havde gjort smerterne til en håndterbar størrelse.
Ej heller at meditation nok havde bragt mig tilbage på job, men først og fremmest havde meditationen givet mig det leveværdige liv, jeg gennem årevis kun havde kunnet drømme om. **
Havde Mette fra start fortalt, at jeg med meditation ville kunne opnå en reduceret smerteoplevelse, ville jeg formentlig være bakket ud af døren og tænkt: ’Tager du gas på mig? Ja ok… helt sikkert! Vejrtrækning vil gøre en stor forskel i mit liv….
Næh du, – meditation er for yogier, hippier og andre mere eller mindre outrerede mennesker, ikke noget for mig!’
Her er jeg i dag.
Jeg har haft daglig meditativ og mindfulness praksis siden 2006, og støt og roligt har interessen og dybden i min meditation taget form.
Jeg har taget flere uddannelser i meditation og mindfulness, ligesom jeg jævnligt deltager i konferencer og workshops inden for dette felt både her i landet og i udlandet.
* I foråret 2006 var der ingen ventetidsgaranti, som dækkede kroniske smerter.
** Sammen med Mette Kold har jeg skrevet bogen ’Viljen til at ville – en smertefortælling uden filter.’ Bogen giver et billede af min udfordringsfyldte rejse med at leve med at være kronisk smerteramt uden af den grund at blive offer for det. (link til bogen som PDF udgave).
Posted in: Videnskab
Comments are closed.